Derfor skal vi også gøre, hvad vi kan for at skabe et samfund, uden mobning, forfølgelse og diskrimination. Og det er i høj grad også et politisk ansvar.

Den måde, flygtninge og indvandrere er blevet behandlet på de sidste mange år, viser tydeligt, at det ikke er et ansvar den borgerlige regeringen har taget på sig. Tvært imod har den tone, der har præget debatten fra deres side, snarere været med til at skabe fordomme, end til at nedbryde dem.

Regeringen har også indført en række love, som efter min bedste overbevisning er udtryk for diskrimination, f.eks. starthjælpen, 24 års reglen, tilknytningskravet, mm.

Men også på andre områder halter det med ligestillingen. Homoseksuelle har stadig ikke de samme rettigheder som heteroseksuelle, og vi høre historier om, hvordan de bliver generet og overfaldet på gaden.

Min indsats i Københavns Borgerrepræsentation

Der er ingen tvivl om, at der foregår diskrimination i København, og at en del borgere føler sig diskrimineret (fremgår også af Catinés rapport). Det kan være pga. køn, alder, seksualitet, mm., men der, hvor vi ser det største problem, er i forhold til race/etnicitet. Det er langt hen ad vejen et område, der kræver lovgivning, men der er også mulighed for at agere kommunalt.

For at sikre politisk vilje til at gøre noget ved det, har det i første omgang været vigtigt at få afdækket diskriminationen i København – påvise, at der overhovedet er et problem.

Det har også været vigtigt at sikre, at de, der bliver diskrimineret, har et sted, de kan henvende sig og få hjælp. Kommunen kan kun gribe ind, hvor det er kommunen selv, der diskriminerer, og der er relativt begrænsede muligheder, når diskriminationen foregår på arbejdspladsen, i forenings- eller nattelivet. Men i de tilfælde kan kommunen f.eks. hjælpe med råd og vejledning om, hvor man kan gå videre med sin klage.

Det har desuden været vigtigt for mig hele tiden at holde debatten levende, både for at presse lovgivningen/regeringen, og i endnu højere grad for at bearbejde de holdninger, der giver grobund for diskrimination.

På diskriminationsområdet har jeg gjort følgende i København:

• Stillet forslag i BR 21. februar 2008 om, at diskoteker, der dømmes for diskrimination, skal kunne nægtes af få deres bevilling fornyet - behandles nu i Kultur- og Fritidsudvalget
   
• Ny hjemmeside, hvor man kan registrere, hvis man har været udsat for diskrimination - går i luftet i foråret 2008
   
• Integrationsaftale 2007: øget puljen til initiativer mod diskrimination.
   
• Sikret 1,5 mio. kr. til Diskriminationspakke, der bl.a. rummer:
   
  • Borgerrådgiveren får ekstra ressourcer til at løse opgaven som ”Diskriminationsombudsmand”
     
  • Borgerrådgiveren skal hvert år lave mindst en egendrifts-undersøgelse, der har med diskrimination at gøre.
     
  • Der laves kampagner og hjemmeside (www.kk.dk/diskrimination), så borgere der oplever diskrimination ved, hvor de kan gå hen med klager
     
  • Der laves hvert år rapporter om diskriminationsomfanget i København, så vi kan følge udviklingen, og få bedre overblik over, hvor der bør sættes ind politisk (der er allerede kommet en rapport om oplevet diskrimination og en om faktisk diskrimination)
     
  • Årlige konferencer og dialogmøder, hvor NGO’ere, politikere m.fl. mødes og drøfter initiativer på området. (der har været afholdt to, som var meget velbesøgte)
     
  • Afsat mindre pulje til nye initiativer
     
• Haft Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med på en lille studietur til Malmø for at besøge deres Antidiskriminationsbureau (Svenskerne er meget længere fremme end os)
   
• Integrationsaftalen (2006): Sikret et afsnit om diskrimination, med forslag om en ”Diskriminationsombudsmand”