Kontakt Bliv medlem
 www.sf.dk
Forside
Nyheder
Politik
Fattigdom  
Diskrimination  
Miljø  
Globalt  
Om Signe
Sagt og skrevet
Det sker
Links
Hovedstadsregionen

Fattigdom i Danmark

 

Jeg foreslår, at vi gør skolemaden gratis til de fattigste børn
Starthjælp og kontanthjælpsloft gør de fattigste fattigere
Mens de fleste har kunnet glæde sig over forbrugsfest og friværdi, så er de allerfattigste i vores samfund blevet endnu fattigere pga. love som starthjælp, kontanthjælpsloft og 300-timers regel. En ulighed med etnisk slagside, hvor der ikke længere er råd til vinterstøvler eller børnefødselsdage - det må vi have stoppet nu!

Hvis nogen kunne være i tvivl om, hvor stor forskel, det vil gøre, om man stemmer til højre eller venstre i dansk politik, så skal man bare kaste et blik på forholdene for de fattigste. Forskellen for dem og deres børn er så ubegribeligt stor, at det næsten ikke er til at bære, at vi fortsat har en borgerlig regering.


Fra folketingsvalgkampen 2007

Historier om fattigdom
Jeg er i øjeblikke i gang med at skrive en bog om kontanthjælpsloftet, hvor jeg har været rundt i landet og interviewe nogle af de familier, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet (der tager boligsikringen fra folk efter 6 måneder på kontanthjælp), og det er hjerteskærende historier om fattigdom i dagens Danmark.

Det er historier om familier, der for at få råd til aftensmaden, står op tidligt om morgenen, og mens alle vi andre stadig ligger i vores lune senge, lister de ud for at samle de ølflasker nattelivet har efterladt på gader, i buske og i skraldespande. Og de står tidligt op, både for at komme før de andre, der er ude i samme ærinde, men ligeså meget for ikke at blive set og genkendt - for de skammer sig.

Der er historier om børn, der ikke længere har råd til at gå til gymnastik eller fodbold. Historier om, hvordan man diskret holder en hånd foran munden, når man smiler, så man ikke afslører, hvor dårlig stand ens tænder er i.

Etnisk slagside - bremser integrationen
Det er også en fattigdom, der i meget vid udstrækning rammer mennesker med etnisk baggrund, og som rammer ægtepar med børn særligt hårdt. De mennesker, vi har allermest brug for at få integreret, dem der er allerlængst væk fra arbejdsmarkedet, det er dem regeringen nu har presset ud i en afmagt og en fattigdom, der helt afskærer dem og deres børn fra at deltage i samfundet.

Fortæl historierne videre
Mange danskere er ikke klar over, hvor slemt det står til, for det er historier, der sjældent bliver fortalt, da de fleste skammer sig over at være fattige, og hverken har lyst eller overskud til at stille sig frem eller råbe op.

De er afhængige af, at du og jeg hjælper med at fortælle historierne videre, så endnu flere får øjnene op for, hvor stor forskel det gør, om vi får en ny regering.

På hjemmesiden : Loftsramte Eksperter kan du læse mange flere historier fra mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet.
 

Min indsats i Københavns Borgerrepræsentation

De fattigste er blevet fattigere pga. lovgivning som starthjælp, kontanthjælpsloft og 300-timersregel.

Det er regeringen, der er skurken, og det er begrænset, hvad kommunen direkte kan gøre ved det, da vi ikke kan ændre på størrelsen af ydelserne, og da beskæftigelsesområdet er detailreguleret i uhyggelig grad.

Men indirekte er der dog forskellige handlemuligheder. Det kan f.eks. være ved at lave en endnu mere aktiv beskæftigelsesindsats for de fattigste (ofte børnefamilier), eller f.eks. sikre gratis fritidstilbud ol. til de fattigste børn. Og så selvfølgelig at holde debatten levende og sikre, at der hele tiden er fokus på området for at presse lovgivningen/regeringen.

På fattigdomsområdet har jeg gjort følgende i København:

  • Taget initiativ til, at der bliver sat forsøg i gang med gratis skolemad til de fattigste børn
     
  • Fået vedtaget et ændringsforslag til fattigdomsundersøgelsen om, at alle forvaltninger i København skal lave handleplaner for, hvordan de kan reducere antallet af fattige og følgerne af fattigdom.
     
  • Beskæftigelsesaftale 2007: Sikret, at børnefamilierne bliver prioriteret i indsatsen. Det er i høj grad dem, der er i fare for at bliver ramt af den fattigdomsskabende lovgivning.
     
  • Medlemsforslag om en københavnsk fattigdomsgrænse – er blevet indarbejdet i en undersøgelse om fattigdom, som socialforvaltningen har stået for (læs mere her)
     
  • Aftale med almene boligselskaber og en bedre fordeling af mennesker i og udenfor arbejdsmarkedet for at modvirke ghettorisering. SF har bl.a. sikret, at de kontant- og starthjælpsmodtagere, der bliver afvist til bolig i de udsatte boligområder, til gengæld bliver tilbudt en erstatningsbolig. Samt at børnefamilier fortsat har førsteret til 4-værelses lejligheder i de almene boliger
     
  • Integrationsaftale: Sikret, at fattigdomsproblematikken også er med her, da det er en problematik med stor etnisk slagside
     
  • Sikret at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ved hvert møde får meddelelse om, hvor mange der falder for 300-timers reglen, så der fortsat er politisk fokus på området
     
  • Beskæftigelsesaftale 2006: afsat 12 mio. kr. til bekæmpelse af fattigdom og isolation
     
  • Medlemsforslag om 5 timers jobgaranti for at skærme mod kontanthjælpsloft og 300-timers regel – blev henvist til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og kom med i Beskæftigelsesaftalen i en blødere udgave
     
Mere om fattigdom

Loftsramte Eksperter
Forening jeg har startet mod kontanthjælpsloftet

Hver sjette københavner lever i fattigdom
- viser ny undersøgelse.
Læs pressemeddelelsen fra SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne og find link til undersøgelsen her

Min BR-tale om en københavnsk fattigdomsgrænse
Forslag i BR den 14. december 2006, om at København får en fattigdomsgrænse

Min BR-tale om at værne mod fattigdom.
Forslag om en 5-timers jobgaranti, der kan skærme mod 300-timers regel og kontanthjælps-loft.

Beskæftigelsesaftalen i København 2008
Hvor jeg har sikret, en ekstra indsats for de fattigste børnefamilier.

Beskæftigelsesaftalen i København 2007
Hvor jeg har sikret, at der er afsat 12.mil. kr. til bekæmpelse af fattigdom og isolation

Om 300-timers reglen

Ulighed
Tema om ulighed på SF's hjemmeside

Rådet for Socialt Udsatte

CASA
Center for Alternativ Samfundsanalyse

 
Signe Goldmann - Rungsted Plads 21, 4.th., 2200 København N. - Telefon: 60 10 10 32