Kontakt Bliv medlem
 www.sf.dk
Forside
Nyheder
Politik
Om Signe
Sagt og skrevet
Det sker
Links
Hovedstadsregionen
Tilbage til oversigten: Sagt og skrevet

Hold vejret 5 år til på Jagtvej


Bragt i flere lokalaviser 12. november 2009
Af Signe Goldmann, MB og Ida Auken, begge SF
 
Luftforureningen på Jagtvej og 34 andre vejstrækninger i København overskrider EU's grænseværdier. Det viser helt nye tal fra Danmarks Miljøundersøgelser . I stedet for at få løst problemet, vil regeringen nu bede EU om lov til at vente yderligere fem år med at overholde reglerne om luftforurening.

Hvor mange børn der på fem år kan nå at udvikle astma og hvor mange ældre mennesker der får luftvejssygdomme, tør vi kun gisne om. Men det er påvist, at den meget høje luftforurening, der er i nogle gader i København , er særdeles sundhedsskadelig.

Havde det stået til SF, havde København for længst fået indført en betalingsring rundt om byen, så der kom færre biler ind, og stillet endnu skrappere krav til byens miljøzoner, f.eks. om SCR-katalysatorer på lastbilerne. Tiltag der vil sænke luftforureningen mærkbart.

Det er simpelthen ikke rimeligt, at vi københavnerne skal vente fem år til, før vi kan trække vejret frit uden at blive syge af det, når vi faktisk kan gøre noget ved problemet.

Tilbage til oversigten: Sagt og skrevet

 
 
Signe Goldmann - Rungsted Plads 21, 4.th., 2200 København N. - Telefon: 60 10 10 32