Korprøve

Jeg plejer stort set kun at tage billeder udendørs i naturligt lys, men for nogle dage siden havde jeg kameraet med en tur i Odsherred Teater, hvor de havde første korprøve i teatersalen.

Der var selvfølgelig kun kunstigt lys i den mørke sal, og da jeg ikke ville bruge blitz, valgte jeg derfor at bruge mit 100 mm f 2.8 objektiv, som er det mest lysstærke af mine objektiver, for at undgå at få for meget støj på billederne. Objektivet er ret perfekt til protrætter og blomster, og jeg holder meget af den lille dybdeskarphed og den bløde slørethed, der kommer i både for- og baggrunden, men da man ikke kan zoome ud, skal man ret langt væk for at få billeder af folk i fuld figur, så det har absolut sine begrænsninger.

Mit nye kamera er heldigvis også ret lysstærkt, så jeg synes billedkvaliteten er blevet fornuftig. Det var indstillet til blændeprioriteret 2.8 med auto ISO, og kun hvor lyset var svagest løb jeg ind i udfordringer med for lang lukketid og rystede billeder. Til gengæld var det en sjov udfordring at arbejde med det svage kunstige lys, og jeg synes det kunne være spændende at komme tilbage til taetersalen og tage billeder under en rigtig forestilling, hvor der er noget mere dramatik i både motiver og lyssætning.

Derfor går jeg nu og overvejer, om jeg skulle investere i et nyt objektiv, der ville være bedre egnet til formålet, og da Nikon har et 50 mm f 1.8 til ca. 1.500 kr., som så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, skulle være fremragende, ikke mindst prisen taget i betragtning, så går der nok ikke så længe, før det flytter ind i min kamerataske.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s