I går var jeg forbi Gartneriet Spiren ved Skælskør, der har specialiseret sig i juleroser og påskeklokker.
Det har efterhånden udviklet sig til en forårstradition, og på dette tidspunkt af året, hvor det ellers mest er erantis og vintergækker, der kan ses i haverne, så er det en sand vitaminindsprøjtning at komme ind i de store drivhuse, der bugner af blomstrende juleroser og påskeklokker i de skønneste former og farver. Det kan varm anbefales!