Som en lille appetit-vækker for det foto-kursus, jeg holder den 25. september, var jeg i går forbi Birkegårdens Haver for at tage billeder, så jeg kan vise, hvor fint der er lige nu.
Du kan læse meget mere om foto-kurset “Haver & Blomster” her
Den første billedserie er fra den dansk/engelske have – længere nede er der en serie fra den japanske have.
Den japanske have-stil plejer normalt ikke at sige mig særlig meget. Derfor overraskede det mig også, at jeg var ret begejstret for at gå rundt og fotografere haven her – hvilket nok også kan ses på mængden af billeder.
Jeg har tidligere vist billeder fra præriebedet i Birkegårdens Haver – dem kan man se her
Som man kan se, er der masser af motiver, vi kan kaste os over på kurset – og selvfølgelig også mange, mange flere end dem, jeg har kunnet vise her.