I går var jeg forbi Gartneriet Spiren for at tage billeder til deres julehygge-arrangement, der bl.a. bød på et inspirerende oplæg fra blomsterdekoratør Else-Marie Andersen.
Der var også mulighed for at købe et par lækre hjemmelavede æbleskiver med gløgg til, forskelligt julepynt og selvfølgelig en masse dejlige juleroser, krokus, cyclamen mm.
Gartneriet Spiren, der ligger nær Skælskør, holder i øvrigt åben hver weekend kl. 10-16 i december og jeg kan varmt anbefale, at man lægger vejen forbi.