Om Signe

SG1_6244I januar 2015 valgte jeg i en alder af 42 år at springe ud som selvstændig fotograf. Jeg havde flirtet med tanken før, men det var først, da jeg flyttede fra København og bosatte mig i fredede og naturskønne omgivelser i Odsherred (til en noget lavere husleje), at det blev muligt. Samtidig havde jeg også fået så meget positiv feedback på mine billeder (også fra professionelle folk), at jeg nu turde tro på, at jeg var dygtig nok.

Fotograf ad omveje

Da jeg var helt ung, overvejede jeg kraftigt at blive fotograf. Jeg tog på kunsthøjskole (Engelsholm), hvor jeg arbejde med fotografi, og jeg købte efterfølgende mørkekammerudstyr. Jeg valgte dog i stedet at tage en studentereksamen og tog derefter en bachelor (og det meste af kandidatuddannelsen) i Retorik på Københavns Universitet.

Efter nogle år med eget kommunikationsfirma blev jeg valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, hvor jeg sad i to perioder (otte år). Derefter sad jeg som projektleder på store økologiomlægninger i offentlige køkkener, indtil jeg desværre blev sygemeldt med stress. På det tidspunkt var jeg gennem nogle år igen begyndt at fotografere på daglig basis (mest haver og blomster – en stille og poetisk modvægt til en ellers hektisk hverdag).

Efter sygemeldingen begyndte jeg at få henvendelser på mine billeder, og jeg begyndte bl.a. at levere billeder til det husstandsomdelte magasin VoresVilla. Jeg overvejede igen muligheden for at gå fotograf-vejen, men det var først, da jeg flyttede til et billigt hus på landet, at jeg for alvor kunne se, at det det var muligt at vende min gamle stressede karriere ryggen for at starter forfra på en ny som fotograf.

I januar 2015 oprettede jeg eget firma. Jeg startede blødt op, men stille og roligt kom der flere og flere opgaver. I dag leverer jeg fast billeder til VoresVilla, laver en del portrætter og bryllupper for private, laver stemnings og situationsbilleder til hjemmesider for mindre virksomheder og er netop begyndt at levere billeder til Scanpix.

Optaget på fotografuddannelsen på Next 

Selvom jeg i dag arbejder som selvstændig fotograf (og i al ubeskedenhed synes, jeg er ret dygtig til det, jeg laver), så kunne jeg godt tænke mig at blive endnu dygtigere – derfor har jeg længe overvejet, om jeg skulle søge ind på en fotograf-uddannelse.

Jeg tænkte, at det ville give mig en større frihed til at lære og udvikle mig som fotograf, end der er plads til i en hverdag, hvor det meget er de samme genrer, jeg arbejder med, og hvor der ofte er mere fokus på at levere det ”sikre” end på at eksperimentere og prøve nyt. Det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke holder af det, jeg laver nu, for jeg synes faktisk, at der er rigtig mange spændende og tilfredsstillende opgaver imellem. Men en uddannelse kunne være en form for genvej til en endnu større faglig bredde og udvikling.

I efteråret 2016 valgte jeg derfor at sende en ansøgning til fotografuddannelsen i København (NEXT). Jeg blev optaget, og pga. min erfaring fik jeg merit for hele grunduddannelsen. Derfor står jeg nu og skal finde en praktikplads for at kunne komme videre på hovedforløbet, der i alt vil komme til at tage mig 2 år og 8 måneder.

Om det lykkes at finde en spændende praktikplads vil tiden vise, men indtil den evt. dukker op, fortsætter jeg selvfølgelig ufortrødent arbejdet i eget firma.

Fotojournalist eller fagfotograf?

Før jeg besluttede mig for at søge uddannelse, havde jeg egentlig ikke tænkt så meget over opdelingen mellem fotojournalister og fagfotografer, og mit hjerte lå nok et sted midt imellem. Jeg var mere til det naturlige end det opstillede, ville hellere være fluen på væggen end instruktøren, fange ”nuet” som det udfolde sig, stemningerne, følelserne, lyset, bare gå i et med kameraet og lade intuitionen tage over. Jeg havde hverken lyst til at stå sammen med 30 andre fotografer og kæmpe om det samme billede af statsministeren, eller blive gemt væk bag en soft-box i et studie. Jeg ville jeg hellere fordybelsen og poesien end jagten på nyheden.

Hvis fotojournalist-uddannelsen havde ligget lidt tættere på og ikke havde krævet så mange år på SU, ville jeg formentlig have valgt den. Men på den anden side har jeg dækket en stor del af det journalistiske indhold via min fortid i kommunikation og politik, så på mange måder gav det også rigtig god mening at få en uddannelse, der i højere grad styrkede mig teknisk.

Så selvom jeg endte med at vælge uddannelsen til fagfotograf, så vil hjertet og ambitionerne stadig ligger et sted midt imellem, og jeg håber, at jeg får mulighed for at udvikle mig endnu mere i den retning, hvad enten det bliver via uddannelse eller på egen hånd.

På rette hylde

Selvom det på mange måder er en usikker branche, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg er kommet på rette hylde som fotograf. Det er her mit hjerte ligger. Det er her jeg skal være. Og selvom jeg formentlig aldrig kommer til at tjene store penge på det, så har jeg en tillid til at mit talent og min kærlighed til fotografiet alligevel gør, at jeg klarer mig.

Jeg vil gerne lave billeder, der kan være med til at fortælle historier – de behøver ikke nødvendigvis forandre verden eller vinde internationale priser, men ambitionen er, at de ikke bliver ligegyldige. Hvis jeg kan fange poesien i en lille blomst, eller fastfryse en følelse i et flygtig blik, vise noget ægte, noget smukt, eller måske bare noget underfundigt, der kan røre dem, der ser på billedet, så er det også meningsfuldt for mig.