Studie & Udstyr

Studie

Jeg har ikke selv studie, da størstedelen af min opgaver foregår on location. Hvis en opgave kræver det, har jeg dog mulighed for at leje mig ind i et studie.

Kamera

Mit kamera er et Nikon D750, som er et af Nikons nyere full frame kameraer. Det udmærker sig bl.a. ved også at kunne tage billeder af meget høj kvalitet, når der ikke er meget lys, f.eks. til koncerter.

Objektiver:
De fleste portrætter og blomsterbilleder er taget med mit Nikkor 105 mm Micro (f 2.8). Når det ikke er den, der sidder på kameraet, er det ofte min lille 50 mm (f 1.8), og af og til min zoom 24-120 mm (f 4).

Lys

Da jeg primært tager billeder on location, har jeg valgt at gøre mit udstyr så let som muligt, så det er nemt at have med. Når jeg har brug for ekstra lys, har jeg et par speedlights og letvægtsstativer med en mindre octobox eller paraply. I mange tilfælde kan en reflektor dog opfylde behovet.

Billedbehandling

Jeg bruger primært programmet Capture One, når jeg efterbehandler mine billeder (kontrast, farvebalance, beskæring mm.). Hvis der er behov for yderligere redigering, bruger jeg Photoshop.